Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

En god start på det nye år

januar 6, 2023 @ 6:30 pm - 9:00 pm

250kr

OM EVENTET

Start det nye år med at komme nærmere dig selv og dine drømme for 2023.

Formålet med dette tilbud er at hjælpe dig med at få krop og sind klar til det nye år. D. 6 januar inviterer vi til en aften med fokus på nærvær og kropsforståelse, hvor du får mulighed for at mærke efter hvad der er vigtigt for dig i det nye år.

Vores ambition med arrangementet er:
– At du får nogle øvelser med hjem, der kan hjælpe dig til at være mere nærværende i hverdagen.
– At du får mærket ind i hvad der føles vigtigt for dig i det kommende år og danner dig et billede af hvordan du kommer derhen hvor du gerne vil være.

I tillæg til selve arrangementet tilbyder vi en kropsterapisession i januar til en usædvanligt lav pris på 450 kr (normalpris 750,-) så du kan starte året med en afslappet krop og et åbent sind. Kropsterapien bookes separat med Peter eller HC og du får tilsendt en rabatkode ved tilmelding til arrangementet.

Dato: 6. Januar 2023
Tid: 18.30-21.00
Pris: 250,-
Sted: Virkelig, Tagensvej 85C, København

Du kan booke din plads her:
https://ezme.io/c/xIO/Lek3



AFTENENS PROGRAM

I løbet af aftenen vil du blive præsenteret for en række øvelser, der bringer dig i kontakt med dig selv og dine ønsker for 2023. Disse øvelser vil hjælpe dig med at sætte et klart mål for året og give dig inspirationen du behøver til at komme i gang. Øvelserne aktiverer både krop og sind og tager udgangspunkt i vores arbejde med kropsterapi, relationsarbejde og coaching.

Hvad er Relationsarbejde?
Relationsarbejde handler som ordet siger om hvordan vi relaterer. Til os selv, til andre, til samfundet og til naturen. Det handler i bund og grund om at træne vores sansende nærvær så vi kan være mærke os selv bedre, være mere tilstede med menneskene i vores liv og indgå i et bedre samspil med vores omgivelser. Det handler om at finde ud af hvad der er sandt for os og hvordan vi kan blive bedre til at bevæge os fra denne sandhed.

Hvad er Coaching?
Dit ubrugte potentiale ligger ikke i at presse dig selv mere, men at udforske dig selv mere. Coaching giver ofte en højere energi og mere retning mod resultater i livet. Til dette arrangement laver vi en guidet coaching session der giver dig tid og rum til at komme i dybden med dit mål.

Hvad er Kropsterapi?
Kropsterapi er baseret på kombinationen af forskellige behandlingsformer; massageteknikker, åndedrætsteknikker, kranio sakral teknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende led frigørelser og samtaleterapi, Vi bringer vores viden i spil om hvordan du kan få kroppen med i dine nye mål og lære at få kontakt til dig selv gennem vejtrækningen.


OM UNDERVISERNE

Peter Munthe-Kaas
Jeg er optaget af hvordan vi relaterer. Til os selv, til andre, til samfundet og til naturen. Jeg har brugt det meste af sit voksne liv på at studere det relationelle på forskellig vis. Gennem bevægelsespraksisser som Tai Chi, Qigong og dans, gennem mindfulness, gennem relationel meditation og gennem kropsterapien.

HC Skaarup
Jeg tror på vi alle kan leve vores drømme liv når vi tør skabe kontakt til vores hjerte. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde det næste skridt til at blive den de drømmer om at være og grave det sande jeg frem i lyset. Gennem coaching vender jeg tit tingene på hovedet for at skabe flere vinkler og muligheder og give flere farver at lege med i livet. jeg samler alt dette sammen igennem coaching og kropsterapi.


TESTIMONIALS
“Jeg har været til kropsterapi med Peter siden Juni 2020 og kan varmt anbefale det! Jeg har haft jævnlige Manuvision behandlinger med forskellige behandlere de sidste 5 år, men er aldrig blevet set så hurtigt, holdt og følt mig velkommen med alt hvad der kom op i mig.
– Viola

“Hc har på en eller anden måde formået at komme ind til kernen, som ingen andre har kunnet før i mange former for terapi og psykologforløb. Jeg har rykket mig meget mere i løbet af de sidste par måneder, end jeg nogensinde havde drømt om”
– Rikke

Detaljer

Dato:
januar 6, 2023
Tidspunkt:
6:30 pm - 9:00 pm
Pris:
250kr
Hjemmeside:
https://ezme.io/c/xIO/Lek3

Sted

Virkelig
Tagensvej 85C, 1. & 2. sal
København N, 2200
+ Google Maps