Kropsterapi

Kom tilbage til din krop

kom nærmere dig selv med

Kropsterapi

En kropsterapeutisk behandling handler for mig om at møde dig dér hvor du er. 

I den typiske behandling ankommer du og vi sætter os ned sammen og snakker lidt om hvor du er i dit liv lige nu og om der er nogle særlige udfordringer som du har lyst til at vi arbejder med. Det kan handle om fysiske problemer (“jeg har ondt i lænden”), ting der er svære i hverdagen (“jeg føler mig energiforladt og deprimeret”) eller et ønske om at se på nogle af dine grundstrukturerer (“jeg voksede op i en familie med meget vold og jeg vil gerne have hjælp til at integrere min oplevelse”). 

Når det føles rigtigt skifter vi fra samtalen til at “komme på briksen”. Du lægger dig i undertøj under et tæppe på briksen og selve behandlingen starter. I en behandling benytter jeg mig af dybtgående massageteknikker, ledfrigørelse, åndedrætsteknikker, akupressur, zonepunkter mv. afhængig af hvordan jeg oplever din krop og dine spændinger. Undervejs i behandlingen er det muligt at vi vender tilbage til temaerne fra vores indledende samtale. 

Jeg arbejder med sammenhængene mellem mentale, fysiske og følelsesmæssige tilstande og hvordan disse spiller sammen med dit nervestystem.  Målet er at du får mulighed for at møde dig selv, får bedre forståelse for dine egne indre landskaber og kan finde mere ro med den virkelighed du står i. 

Efter behandlingen får du et par minutter til at ligge for dig selv og mærke efter mens jeg henter et glas vand og så har vi en kort samtale om behandlingen inden du skal ud i virkeligheden igen. Jeg anbefaler ofte mine klienter at sætte lidt tid af til at gå en tur eller på anden vis tage omsorg for sig selv efter en behandling, da det kan være lidt voldsomt at f.eks. at skulle direkte ind på en travl arbejdsplads når man føler sig åben og rå. 

Enkelte behandlinger og behandlingsforløb

Det er min opfattelse at vores senmoderne livsførelse aflejrer sig i vores kroppe som spændinger næster lige meget hvor nærværende og disciplinerede vi er i vores hverdage. Jeg tror at en god gang kropsterapi en gang om måneden er en af de største gaver vi kan give os selv. Her kan jeg godt lide den traditionelle kinesiske tilgang til medicin hvor man betaler sin læge når man ikke er syg og for at holde én rask istedet for at betale for symtombehandling. 

Mange af mine klienter kommer dog først når de har et konkret kropsligt problem, står i en livskrise eller når de oplever at det begynder at være svært at have en sammenhængende hverdag. Og selvom kropsterapien kan bidrage til at lindre de umiddelbare udfordringer vil det på længere sigt ikke gøre en forskel med mindre du selv får kigget på de dybereliggende årsager til din lidelse. Det er grundlæggende set dig selv der skal gøre arbejdet. Jeg kan blot hjælpe dig med at se at der er muligheder for forandring. 

Min erfaring er at et behandlingsforløb kan lindre eller transformere stress, lav energi, rygsmerter, hovedpine, depression, nakkespændinger, fordøjelsesproblemer, sexuelle problemer, angst, søvnproblemer og meget mere. Dertil kommer de længerevarende gevinster i form af opmærksomhed på dine egne mønstre, oplevelse af mere ro og balance og bedre kontakt til dit åndedræt.

I came to Peter at a crossways in my life. Recently diagnosed with cancer I was in turmoil with fears, desires and regret that filled me up. We have started a process of integration. My life experiences and personality had to balanced against my new reality. My body is not to be feared. My soul not to be ignored.

Peter has helped me enormously. His quietness and inner calm allows me to say things from deep within me. His physical manipulations awake memories and emotions that lead me down a path of acknowledgement. Acknowledgement of my deep love for my family, my knowledge that I have been lucky in many ways in my life choices, and in a wonderful cascade - my joy in the time I had with my husband who died a few years ago.

Has Peter made me ready to die? No, but he has helped me to bring joy back into my life and a vision forward not filled with pain.

David Bjerg Townsend