Samtaler og coaching

Bliv mødt dér hvor du er

kom nærmere dig selv med

Samtaler & Coaching

Mennesker har brug for at blive set, hørt og anerkendt.

Jeg kan godt lide at se andre mennesker som træer. Hvis jeg se et træ der er lidt skævt i det og kun har blade på én side tænker jeg ikke at det er et dårligt træ, men at det nok har fået meget vind eller har haft nogle udfordrende vækstvilkår og netop sådan er det jo også for mennesker. Vi er alle præget af vores fortid på godt og ondt. 

Jeg er ikke terapeut og formålet med en samtale er for mig ikke at vi skal et særligt sted hen eller at du skal være anderledes end du er. Det handler mere om at møde dig der hvor du er lige nu og i fællesskab undersøge hvordan det er at være dig. 

Min tilgang er nysgerrighed og nærvær, der giver dig plads til at være som du er og mærke dig selv, dine behov, dine grænser og dine længsler. Og måske kan der derigennem opstå et rum for mere sandhed, kærlighed og frihed i dit liv. 

Parsamtaler og konfliktløsning

Min oplevelse er at der under næsten alle konflikter et ønske om at komme nærmere hinanden – for hvis der ikke er et sådant ønske bliver vi sjældent i relationen. Men det er paradoksalt nok ofte dette bånd til den anden der kan gøre relationen så vanskelig. 

Jeg har erfaring med at arbejde med par og små grupper, der har brug for et trygt rum til at have en vanskelig samtale. Mit fokus er på at understøtte at der bliver plads til mere sandhed, kærlighed og ærlighed imellem jer.