Kom nærmere kunder, klienter og kollegaer med styrket
Relationskompetence
Kurser i relationskompetence, er forløb, der træner deltagerne i at være mere nærværende med sig selv og andre. Relationskomptence handler om at bringe vores nærvær, livsenergi og sårbarhed ind i kontakten med et andet menneske eller en gruppe. Vi træner vores sensitivitet og empati, bygger kapaciteter til bedre at forstå vores egne og andres impulser, begynder at stole på vores intuitioner og lærer at kommunikere vores grænser og behov mere tydeligt. En af de vigtigste egenskaber for os der arbejder med mennesker i hverdagen, er at kunne være nærværende og indfølende. For at kunne være nærværende med en anden må du først kunne mærke dig selv. Relationskompetence er særligt relevant for sundhedsfaglige men giver mening for alle der har tæt kontakt til mennesker i hverdagen og vi så omtaler dem som borgerere, klienter eller kunder.
Hvad kommer der til at ske? Jeg introducerer forskellige øvelser, der er ment til at bringe deltagerne mere i kontakt med sig selv og de mennesker, de arbejder med. Øvelserne har alle fokus på nærvær, intimitet og sensitivitet overfor dét, der sker i rummet mellem deltageren og et andet menneske i hvert øjeblik. Det handler altså i høj grad om at træne, hvordan man mærker dig selv, mens man er sammen med en anden. Vi arbejder med at finde en meditativ accept af og opmærksomhed på, hvad der sker i nuet. Når vi sætter farten ned, fokuserer på vores oplevelse samt øver os i ærligt at udtrykke hvad der sker imellem os, skaber vi rum for mere intimitet med os selv og dybere møder med hinanden. Det er i sig selv en smuk oplevelse at have med sine kollegaer og opbygger også kapacitet for øget nærvær med de mennesker man møder gennem sit arbejde. Dette er kapaciteter man kan bruge i sin hverdag og på sit arbejde. Konkret kan træning i relationskompetence bidrage til:
– At man bliver bedre til at lytte til de mennesker, man arbejder med og for
– At man bliver bedre til at være ægte nysgerrig
– At man bliver bedre til at bringe sig selv i spil
– At man bliver bedre til at sætte sunde grænser
Workshops og kurser i relationskompetence designes i dialog med jer og baseres på jeres unikke situation og behov. Jeg kan afholde enkeltstående workshops, der giver inspiration til at arbejde mere nærværende med kunder og klienter eller længere forløb hvor vi virkelig træner relationsmusklerne. Afhængig af jeres konkrete ønsker kan jeg arbejde med mellem 10 og 50 deltagere ad gangen.